At brænde en bog, inklusive de hellige skrifter Koranen, er en barbarisk, primitiv måde at vise “ytringsfrihed”. Fordi bøger er beregnet til at blive læst. Ikke for at brænde dem. Derfor opleves det som, at legitimere mobning, chikane, og forhånelse af det muslimske samfund.
Hvis vi spørger Koranen om ”Ytringsfriheden” så er den fuldkommen (2/v256, 3/v72, sura:63). Derfor skal vi muslimer forsvare vores grundlovssikrede ytringsfrihed i Danmark. For, hvis vi indskærper vores ytringsfrihed, så vil vi uden tvivl ”gøre krav” på noget Gud har forsvaret i Hans ordensmagt.
Masser af profeter er blevet hånet. Deres familie er blevet personligt chikaneret, og de har mistet alt – og måtte udvandre fra deres eget hjem og land (43/v7, 6/v10, 4/v100).
Koranen påminder os om, at de troende aldrig vil være undtaget for hån, latterliggørelse og Gudsbespottelser. Samtidig siger Gud, at vi skal være tålmodige under disse prøver (3/v186, 2/v112).
Profeten as. har været udsat for meget hån, at det gav trykken i hans bryst/hjerte (15/v97) “Bliv ikke bedrøvet”, sagde Gud, og trøstede ham og mindede ham om, at “Al magt og ære tilhører bestemt Gud/Allah..”. (10/v65). Så det gør selvfølgelig ondt i en muslim, at være vidne til så barbariske handlinger mod Guds Ord. Gud forbyder de troende at begå hån eller bespottelse af andres tro og samfund (49/v11).
En af de stærkeste beviser om ytringsfriheden i Koranen fremgår i Sura:63. Det viser os tydeligt, at selv de hykleriske propagandister, herunder den mest kendte Abdullah ibn ‘Ubayy ibn Salū, som begik flere alvorlige forbrydelser. Han skabte splittelser og uro mellem stammerne. Han udbredte injurierende og ærekrænkende udsagn om profetens hustru. Han ytrede og tilkendegav åbent om at tilintetgøre muslimerne. Dog, ser vi aldrig en modhandling fra profeten eller i Koranens ord. Profeten havde magten, men alligevel blev han ikke tiltalt for en voldgiftssag (retsforfulgt), som det oligarkiske styre brugte. Tværtimod ser vi at ytringsfriheden var fuldkommen.
Skal vi muslimer bare se passivt til?
Nej. Vi skal begynde at læse Koranen på det sprog vi først forstår. Vi skal undersøge teksterne og forstå konteksten i fortællingerne. Vi skal tænke Koranen ind i vores eget liv. Fordi Koranen bygger mennesket op. Koranen trøster vores hjerte, og giver os håb og et meningsfuldt liv. Med Koranen kan vi kun blive den bedste udgave af os selv, for Koranen er adfærdsregulerende og en visdom for de rettroende (2/v1-2).
Koranen giver ikke plads til hævngerrighed. Vi ser at Gud/Allah siger, at de troende skal forlade det sted, hvor der sker Gudsbespottelse (4/v140 som er sync Sl:1/v1 “Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej, og ikke sidder blandt spottere”.
Derfor, holder man sig væk fra Gudsbespottelsessteder, herunder Koranafbrænding. Vi skal heller ikke dele videoerne på sociale medier, og sprede Gudsbespottelserne (24/v19). Samtidig er det vigtigt, at tale med vores børn og unge om emnet. Fortælle dem om de forskellige profeters liv, og hvad de har været udsat for, som var værre. Trøste dem at alle har store og små prøvelser i livet. At vi ikke må være fordømmende. Men bevare håbet. Og, lave bøn (duá) for os selv og andre.
Ved at vi taler sammen i familien og i fællesskaber – vil vi stille og roligt forstå Koranens smukke budskaber. Og, inshallah være taknemmelige overfor vores Herre, Allah.